Nyt fra dit lokale spillested Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Mantziuslive

KÆRE PUBLIKUM,

Vores forårsprogram er i fuld gang, men her får du en lille forsmag på, hvad efteråret har at byde på.

Der venter masser af spændende oplevelser i den kommende sæson – nye kunstnere og nogle velkendte favoritter. Som altid vil der være noget for enhver smag.

Se et par udpluk i nyhedsbrevet herunder. Som altid kan du se et bredere udvalg af efterårsprogrammet på vores hjemmeside: www.mantziuslive.dk.

🧡🎵 MantziusLive⚡
 

UDVALGTE FRA EFTERÅRET

 
Dicte
Dicte
4. SEPTEMBER 2025 

Dicte featuring Mads Reinhold i denne albumaktuelle superduo byder op til en koncert i intime, men storladne rammer. Dicte på vokal og guitar, sammen med den eminente guitarist og korsanger Mads Reinhold, har i årevis forfinet deres udtryk til perfektion. Selvom de kun er to, skaber de en poetisk, funky og filmisk lyd.

Dicte er en historiefortæller udover det sædvanlige, en sangskriver med noget på hjertet og en stemme, der kan tage dig med på fantastiske rejser.

Musikalsk bevæger Dicte sig i en genre, der trækker på 70’er-rock og soul.

 

BILLETTER
 
Sunbörn
Sunbörn
18. SEPTEMBER 2025

Groovy solskins-beats og virtuose, jazzy blæsere mødes hos Sunbörn (tidl. KutiMangoes), i en nyskabende, global lyd, der bygger bro mellem kulturer. 

Bandet har udgivet 4 albums, vundet 4 DMA - senest som bedste live-band - og deres imødekommende musik har vundet gehør over hele verden. 

Musikken bevæger sig elegant gennem grænserne for jazz, fusion og global musik og rummer både akustisk, håndspillet ekvilibrisme, jazzede arrangementer og moderne elektroniske klange.

BILLETTER
 
Jacob Aksglæde
Jacob Aksglæde
30. OKTOBER 2025

Siden debuten i 2016 har Jacob Aksglæde markeret sig som en toneangivende dansk popkunstner. Med et bagkatalog bestående af fire EP’er og to album skaber han, som han selv siger, "digte man kan danse til."

Nu får danske fans en enestående chance for at opleve hans sange i deres reneste form. Med sit poetiske univers og varme charme inviterer Jacob Aksglæde publikum til en musikalsk rejse, hvor kærligheden og livets facetter står i centrum.

Hans optimistiske, småfunky popmusik vil få dig til at danse og blive rørt på samme tid.

BILLETTER
 
Vilma
Vilma
19. NOVEMBER 2025

VILMA rammer en nerve, som virkelig kan mærkes indeni – som om hun har taget sin dagbog ud af sengebordsskuffen, åbnet den og sunget de første 14 sider højt.

VILMA er et talent, du virkelig bør opleve live. Med et spritnyt album på vej, hvor følelserne står helt fremme på scenekanten, kan du forvente en aften, der går helt ind under huden. Hvor intimitet og energi mødes på en helt unik måde.

Musikalsk bevæger VILMA sig i indie-popgenren og skaber et lydbillede, der både omfavner det akustiske og fysiske element i musikken, samtidig med at det elektroniske får lov at blomstre.

BILLETTER
 

EFTERÅRSPLUK

 
Fallulah
 
One-Eyed Mule
 
Rasmus Walter
Kira Skov
 
Bye Bye Brenda
 
Sko & Torp
 Aegteskab
 
Sømændene
 
Blue Foundation
 
 
Se hvad der sker på Mantzius