 |
KÆRE PUBLIKUM,
|
 |
|
Så er vi endelig igen igang her på Mantzius!
Vores yndlingstid er helt sikkert sæsonstarten, når huset igen begynder at summe, og der bliver fyldt med liv fra forventningsfulde frivillige, der har glædet sig til at byde jer velkommen, glade gæster og imponerende artister.
Det bliver et pakket forår, for der er en masse på plakaten. Helt nye kunstnere og koncepter. Velkendte gengangere. Og som altid lidt af hvert til alle de forskellige smage.
Se et par udpluk i nyhedsbrevet herunder, men som altid kan hele programmet findes på vores hjemmeside: www.mantziuslive.dk
|
 |
|
|
|
 |
MANGLER DU ET FYSISK PROGRAM?
|
 |
 |
 |
Så er det stadig muligt at få fingrene i et! Du skal blot komme forbi Mantzius i dagstimerne eller bede om et, hvis du skal til et arrangement.
I programmet finder du de fleste af vores forårsarrangementer, samt QR-koder, der leder dig direkte til billetkøb. Siden udgivelsen af programmet er visse shows dog gået udsolgt.
|
|
|
|
 |
 |
UDVALGTE FRA FORÅRET
|
 |
 |
Simone Tang & Søren Manscher
27. MARTS 2025
Simone Tang er måske bedst kendt som guitarist for Ida Laurberg og bassist for Ki!. Derudover er hun er en virkelig talentfuld artist i sig selv med en masse på hjerte. Og så er hun netop blevet udvalgt til at åbne Tinderbox 2025. Tang har en unik evne til at formidle historier gennem sange, der føles som om, du har kendt dem hele livet, kombineret med en inderlighed og en insisteren på et organisk og fejlbarligt støvet univers.
Med sig tager hun sin bedste ven gennem mange år, Søren Mancher. Søren intense dagligdagssange er skrevet på guitar, og spilles live i trio-form, som giver en nærmest spoken-word agtig tilgang over catchy melodier. Dertil har Søren været opvarmer for Søren Huss gennem 19 koncerter gennem hele landet.
Det bliver en af de koncerter, du ikke fortryder at tage til.
|
|
|
 |
 |
 |
Sanne Salomonsen
5. APRIL 2025
Med sit store bagkatalog, fyldt til randen af store hits og klassikere, giver Sanne Salomonsen en intim semi-unplugged koncert og deler ærligt og kærligt ud af sig selv og historier fra en flot musikalsk karriere. Der er garanti for en skøn stemningsfuld aften i vente, hvor man som publikum kommer helt tæt på en af Danmarks allerstørste stemmer.
|
 |
Dissing Las Cross
24. APRIL 2025
Billy Cross, sammen med Dissing & Las, opdagede en fælles kærlighed til "americana". En genre, der trækker på den samme kulturelle tradition, som Bob Dylan, The Eagles og Chris Stapleton. Denne passion skabte et stærkt og nutidigt folkemusikalsk udtryk, der udforsker en dyb kunstnerisk arv. Hvad der startede som et eksperiment, har nu udviklet sig til et seriøst og velkoordineret band.
Du kan se frem til en uforglemmelig musikalsk rejse, hvor de præsenterer både gamle og nye sange.
|
 |
ComKean
27. APRIL 2025
Kender du et barn, der elsker at game og bruge tid på YouTube? Så er showet her helt sikkert for jer!
Showet inviterer publikum til at spille en aktiv rolle, hvor de måske endda kan hjælpe med at redde ComKean – og YouTube selv! Med masser af sjov, larm og interaktion er "YouTuber" designet til at være en oplevelse, hvor hele familien kan samles og nyde et show fyldt med underholdning!
|
|
|
|
 |
|
 |
 |