Nyt fra dit lokale spillested Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Mantziuslive

KÆRE PUBLIKUM,

Efterårets Socialclub arrangementer er blevet udvalgt, og vi har glædet os til at dele dem med jer.

Socialclub betyder meget for os her på MantziusLive, da vi gerne vil være med til at bekæmpe ensomhed. Hvis du endnu ikke har hørt om dette nye initiativ, så handler det om, at der til udvalgte arrangementer på MantziusLive vil der være en frivillig vært til stede, så du trygt kan tage til koncerter, comedy og andet i tilfælde af, at du mangler nogen at tage til koncert sammen med.

Det hele er ganske gratis. Du køber billet som normalt. Alt du skal gøre er blot at finde mødepunktet og værten i foyeren på selve aftenen. 

I nyhedbrevet her kan du se, hvilke arrangementer vi tilbyder Socialclub til i efteråret 2024. 

🧡🎵 MantziusLive⚡
SOCIALCLUB MANTZIUSLIVE
 

SOCIALCLUB EFTERÅR 2024

 
DRAGSHOW MED TINUS
DRAGSHOW MED TINUS
19. SEPTEMBER 2024
 

Showet her passer perfekt til Socialclub, da Tinus er stor talsperson for diversitet og omfavner alle for dem, de er. Dertil er showet fyldt med en masse fællesskab, humor og sange, som man nærmest ikke kan føle sig alene i.

Tinus er en af Danmarks mest populære drag-artister, der samtidig er en af de eneste danske queens, der foruden at være nærværende og sjov, synger live i sine shows.

Det har han flettet elegant sammen til en smuk, morsom og inddragende koncertoplevelse, der kombinerer gamle viser, storslåede musical numre, swingende jazz og god gammeldaws cabaret, som de fleste kan synge med på.

Du kender ham måske fra diverse programmer på TV, hvor han blandt andet lige nu er aktuel i TV2s program ”Forræder”.

Tinus har en højtudviklet timing, bh'en fuld af rappe replikker og et altid sjask vådt glimt i øjet. Desuden besidder han en veltrænet situationsfornemmelse, der altid går lige til stregen og aldrig over.

BILLETTER
 
KARL KRISTIAN & DE STORE DRENGE
KARL KRISTIAN
21. SEPTEMBER 2024
 

I lang tid arbejdede Karl Kristian sideløbende med musikken som pædagog. Hans sange rummer de sårbare hverdagssituationer og reflekterer over det at være til. 

Karl Kristian fra Hvide Sande spejler sin musik og tekster i det jordnære. Med inspiration fra egnsfæller og ikoner som Johnny Madsen og Allan Olsen skriver Karl Kristian sig direkte ind i en folkekær tradition af trubadurer, som formår at formidle små åbenbaringer gennem dagligdagens trummerum.

Hans tekstunivers runger som et ekko af Sebastians poetiske lyrik, mens selve musikken har et mere moderne islæt, der skaber associationer til Tue West. Med Karl Kristian er de danske digte igen at finde i populærmusikken.

BILLETTER
 
Signe Svendsen med strygerensemblet Who Killed Bambi
SIGNE SVENDSEN
11. OKTOBER 2024
 
Denne koncert er udvalgt til Socialclub, da Signe Svendsen tit synger om det svære, det sårbare og det ensomme. For at vække genklang og gøre det til noget, vi kan være fælles om. 
 
Signe Svendsens blå-tonede tekstunivers og vokale overskud blandet med eksperimenterende og musikalsk nysgerrighed fra strygerensemblet gør, at vi anbefaler at tage til netop denne koncert. 
 
Samarbejdet mellem Signe Svendsen og strygerensemblet Who Killed Bambi tilføjer intensitet og drama til sangene, men kommer også med en følsomhed fra den klassiske verden, der er helt unik. 
BILLETTER
 
Veronica M. og Niels HP - Julekoncert
Veronica M. og Niels HP - Julekoncert
7. DECEMBER 2024
 

Julen er fyldt med hygge og varme, men kan også være svær for nogle. Derfor inkluderer vi denne koncert i Socialclub. Kom på MantziusLive til en hyggelig aften i musikken og julens tegn. 

Veronica Mortensen og Niels HP er to af Danmarks mest markante stemmer inden for jazz og soul-genren. De har begge evnen til at skabe nærvær og magi, og er ofte blevet opfordret til at optræde sammen. 

Med denne julekoncert, bliver der budt på en sjælden mulighed for at høre de to enestående solister på samme scene. De vil synge sig igennem deres personlige favorit julesange, der består af julens bedste klassikere krydret med oversete perler.

BILLETTER
 
Dansefest med DJ
 
ALBERTE WINDING
 
RASMUS BJERG SOM JOHN MOGENSEN
CHRISTIAN FUHLENDORFF
 
JACOB TAARNHØJ
 
BILLY CROSS
RAY CHARLES TRIBUTE
 
LYDMOR
 
JACOB DINESEN
 
 
Se hele programmet her