Nyt fra dit lokale spillested Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Mantziuslive

KÆRE PUBLIKUM,

Et nyt år venter om hjørnet, og det er nu, at der for mange er tid og ro til at tænke over, hvad man gerne vil bruge det nye år til. Hvad skal vi putte ind i de 365 dugfriske dage, der venter forude? Her på MantziusLive værner vi meget om de oplevelser, vi både kan få og skabe, gerne i fællesskab med andre. Det danner minder, og dem er der jo som bekendt ingen der kan tage fra os – dem har vi lov at have.

Ved det nye års indgang har vi igen vores skønne koncertsal tilbage, med et nyt tag – som vi ikke kan vente med at løfte, når de første koncerter går i gang! Dertil er der mange spændende nyheder på vej, men mere om det får du til næste år.

Vi glæder os til at se dig i 2023 – godt nytår! 

🧡 MantziusLive

 

VI SKYDER ÅRET I GANG MED:

 
poul krebs
SÅDAN NOGLE SOM OS...
05. FEB 2023
 
...har jo brug for en Poul Krebs-koncert! Han har spillet sin sidste store festival, men heldigvis er Poul Krebs alt andet end færdig på landevejen. I begyndelsen af 2023, slår Poul Krebs nemlig dørene op i landets smukkeste koncertsale og inviterer publikum indenfor til sin største indendørs tour i mange år. "Jeg har udgivet 25 albums, så jeg fortalte min booker, at det selvfølgelig skulle fejres med 25 koncerter. Jeg glæder mig virkelig til, at komme rundt på den her måde igen - ud i de magiske sale, hvor der selvfølgelig er plads til de helt store armbevægelser, men hvor vi også kan se hinanden dybt i øjnene og træde ind i rum sammen, hvor musikken og pulsen får lov til at leve mellem os. Og jeg lover, vi kommer vidt omkring i de mange albums," fortæller Poul Krebs om den kommende tour. 
 
JEG HAR BRUG FOR POUL
 
 

NYT ÅR, NYE OPLEVELSER

 
ANNE LINNET
DE ETABLEREDE OG DE NYE:
DANSKE KORYFÆER
  
Det kommende koncertår byder på både nyere og mere etablerede danske kunstnere på scenen hos MantziusLive. Fra garvede ANNE LINNET og THE SAVAGE ROSE, og fra THE SANDMEN til DODOS & THE DODOS. Blandt de nyere, men bestemt ikke uerfarne, har vi SWAN LEE og ALEX VARGAS på programmet. Og mere dansk bliver det ikke når HALFDANSKERNE spiller Svantes Viser, eller når SØMÆNDENE ruller sig ud!
 
FIND DIT KORYFÆ
 
JØRGENSEN/BOTES
FRA CROON TIL SKRIG:
RENDYRKET COOLNESS
 
Fra de tunge drenge, som den cool crooner CLAUS HEMPLER og Toppen af Poppen-aktuelle STEEN JØRGENSEN, til de unge "papirtigre" i FABRäK – der skal nok blive plads til både eftertænksomhed og energiudladninger på MantziusLive's scene næste år. Pop/rock-bandet PATINA sætter dansegulvet i flammer, mens Jens UNMACK tager en kort pause fra Love Shop for at tage på en af sine sjældne soloturnéer. Endelig mixer den dansk/brasilianske rockduo THE COURETTES en eksplosiv cocktail af garagerock, 60er-pigepop, wall of sound, surfmusik og doo-wop til os.
JEG ER TIL DET COOL
 
 
 
ANDEN
COMEDY OG TALKS:
AT LYTTE OG LE
 
Gør dig klar til at grine, lære, at udvide din verden med MantziusLive's samling af standup og foredrag det kommende forår. Vi serverer ANDEN på et sølvfad, garnerer med SIMON JUUL og smider TO MIKROFONER OG EN STAK VINYLER ind i ligningen  sidstnævnte et musikalsk talkshow med Carsten Holm og Flemming Møldrup.
 
Er du klar til at blive blæst omkuld, kan du konsultere JAN HELLESØEs forudsigelser, eller komme på arktisk eventyr med EMIL MIDÉ samt lytte til korrespondenten RASMUS TANTHOLDTs historier fra fronten.
MED PÅ EN LYTTER
 
5XVUUST
SLAP AF OG DANS:
JAZZ, BLUES & WORLD
 
Hør to af nordeuropas mest særegne instrumentalister, GUSTAF LJUNGGREN og SKúLI SVERRISSON eller lyt til noget af det bedste, Danmark kan præstere inden for jazz, 5xVUUST, når familien hylder Paul Simons ikoniske sange. Du kan også opleve en exceptionelt stemningsfuld aften i selskab med den folkekære svenske sanger CLAES JANSON – i sammenspil med en stjernekvintet under ledelse af saxofonisten CHRISTINA VON BüLOW.
 
DISSING LAS & CROSS flirter med elementer fra de amerikanske traditioner, men på deres egen, nordiske facon og med James Loveless i front udgør LOVELESS BLUE JAZZ QUINTET fem kompetente musikere fra øverste hylde i det aarhusianske jazz- og bluesmiljø. Sidst, men ikke mindst, tager Iggy Pop ikke fejl, når han, efter at have spillet THE MALUBA ORCHESTRAs musik i hans radioprogram på BBC, udtalte: "So beautiful! That is the Maluba Orchestra...this is a wonderful group of musicians". Lyt selv med.
JAZZ MIG OP
 
SOLEIMA
FRA POP TIL INDIE:
SINGER-SONGWRITERS
 
De fine kompositioner og personlige tekster fornægter sig ikke i kommende sæsons flotte udvalg af singer-songwriters. Spændet er vidt, og strækker sig fra garvede SIGNE SVENDSEN og etablerede KARL KRISTIAN til de unge stjerneskud SOLEIMA, DOPHA og GINNE MARKER.

Et af årets bedste albums er forøvrigt, ifølge Politiken, udgivet af Signe Svendsen. Avisen kvitterer med 5 hjerter og skriver: ”Den smukke titelsang lyder som et snigerhit”. 

SYNG FOR MIG
 
 
 
PELLEGRINI / SHIRINYAN
BIRKAM:
KLASSISK
 
Birkerød Kammermusikforening præsenterer for 59. gang en sæson spækket med klassisk musik af højeste kvalitet. 
 
ANDREA PELLEGRINI er en af Danmarks mest kritikerroste og prisvindende mezzosopraner på operascenen og koncertscenen. Armenskfødte MARIANNA SHIRINYAN er en af de mest kreative og efterspurgte pianister i dagens Europa, både som solist og kammermusiker.
 
ESKÆR TRIOEN, som fejrede 25 års jubilæum i 2019, er et af Danmarks mest erfarne og kunstnerisk samarbejdede kammerensembler, og har gennem mere end 25 år haft en succesfuld karriere i ind- og udland.
 
Prisvindende NORDIC STRING QUARTET blev dannet i 2013 og debuterede fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums solistklasse, hvor de studerede hos professor Tim Frederiksen.
 
ANDREAS BRANTELID debuterede som 14-årig i Elgars cellokoncert med Det Kgl. Kapel, og han er i dag en af de mest eftertragtede solister i Skandinavien. 
CHRISTIAN IHLE HADLAND har gennem de sidste 10 år etableret sig som en pianist med internationalt format, hvilket har ført ham til nogle af de mest prestigefyldte scener verden over.

Se mere om Birkerød Kammermusikforening på birkam.dk

FORKÆL MINE ØREGANGE
 
Hr. Skæg
OG IKKE MINDST:
HYLDEST OG TEATER FOR STORE OG SMÅ
 
Nærmere introduktion behøves nok ikke, men er du til fantastiske covers af dine ynglings Beatles-, Pink Floyd- eller Queen-sange er det bare om at bestille billet til REPEATLES, SCANDINAVIAN PINK FLOYD PROJECT eller QUEEN MACHINE
 
HR. SKÆG og CIRKELINES MUSESKOLE står for uforlignelig underholdning af de mindste, mens der også er masser af teater på programmet. I forestillingen DOPPLER er der lagt op til grin og eftertænksomhed i historien om en familiefar i eksistentiel krise, mens du kan opleve en støvet verden af tobak, fortrydelse, håb og granatchok, når tre danske sangerinder genfortæller historien om DEN SIDSTE TURIST I EUROPA.
 
SE HELE PROGRAMMET